Sådan vælger du de rigtige gardiner: trends og tips | Moogio’s gardinguide

Klassiske stofgardiner er tidligere blevet forbundet med et gammeldags look. I dag er gardinerne i allerhøjeste grad på vej tilbage. Og med deres klimasmarte, luksuriøse og bæredygtige egenskaber udgør de i dag et både moderne og trendy element i vores indretning.

 

Gardiner – et alsidigt indretningselement

Gardiner anses ofte for et praktisk element i boligen. Hvis bare de skærmer af for solen og forhindrer indkig, er vi tilfredse. Men et par flotte stofgardiner udfylder mange flere funktioner end som så. Mønster og stofvalg giver dit hjem et personligt præg. Her kan du på en nem måde vise din stil, uanset om du ønsker et luksuriøst, romantisk eller grafisk look derhjemme.’

Ikke kun til vinduet

Gulvlange gardiner kan ikke kun anvendes ved vinduerne. Lange stofgardiner, lamelgardiner og panelgardiner er også en fantastisk løsning som rumdelere. Med et gardin som let ”skillevæg” får du en meget eksklusiv og elegant rumdeler, som også skaber en behagelig ro i rummet.

 

Tre vigtige gardintrends

1. Luksuriøse, tykke stoffer i hotellook

Hvis man ser tilbage på de seneste årtier, har der været meget fokus på gardinløsninger, der passer inden for vinduesrammen. Ofte har det været enkle og ”sikre” løsninger som persienner og rullegardiner, eller måske lige frem slet ingen gardiner overhovedet. Sådan er det ikke længere.

I dag er den rigtig store gardintrend lange, tunge metervarer – gerne i dobbelt stof – der går hele vejen ned til gulvet. Gardinerne må meget gerne være i elegant silke eller tyk velour. Det er med andre ord det eksklusive hotellook, der kommer længere og længere ind i vores hjem.

”Store vinduespartier, højt til loftet og hvide vægge gør, at materialer, der tilfører både stil og lyddæmpning, bliver mere efterspurgt. Velour passer derfor virkelig godt til gardiner, når man har valgt netop den her minimalistiske indretning, som mange har i dag. Det bløde, elegante stof bidrager med struktur og sensualitet, der savnes i mange moderne boliger. Gardinerne skaber en hyggelig stemning samtidig med, at akustikken i boligen bliver bedre”, fortæller Bo Pihl, der er chef hos Moogio i Danmark.

Disse eksklusive gardiner må gerne gå fra gulv til loft – også selv om vinduet ikke går helt op til loftet. Velouren falder af sig selv i store, bløde folder, og det er en dekoration i sig selv. Også Susanne Pernefors, markedschef hos vores leverandør Luxaflex, fortæller, at det er tungere gardiner i kraftige stoffer som velour eller hør, der er moderne for tiden. Hun giver blandt andet tips om lounge-gardiner (som du kan se på billedet nedenfor):

”Det, alle vil have i dag, er de såkaldte lounge-gardiner, eller wave-gardiner med store runde bølger. Den mørke farvepalet er helt klart tilbage, og der er en tydelig trend i farverne grønt, brunt og blåt. Mange vil have mørklæggende lounge-gardiner for at opnå hotellooket, og her kan man have et transparent gardin foran, så det ser flot ud både om dagen og om aftenen/natten.”

Der er mange fordele ved at vælge hellange gardiner: de dæmper lyd, giver en følelse af højere til loftet, og du får et mere moderne indtryk end ved gardiner, der hænger på gardinstænger. Hvis skinnen monteres i loftet, kan gardinerne hænges op, så skinnen ikke kan ses, hvilket giver et meget elegant udtryk. Det er også muligt at skjule skinnen med en dekorativ cornice.

Valget af gardinskinner og gardinstænger giver dig også mange muligheder for at give dine vinduer en personlig stil. Hos Moogio er alle gardiner syet efter mål, hvilket indebærer, at vi tilpasser dem ud fra dit vindue og dine behov.

 

2. Bæredygtigt, energibesparende og miljøsmart

Præcis ligesom i resten af samfundet er holdbarhed og miljø et vigtigt aspekt, når vores kunder vælger stof og materiale. En stor trend i gardinmoden er derfor den grønne og bæredygtige tanke. Det bliver mere og mere almindeligt med stof, der fremstilles uden kemikalier og andre stoffer, der er skadelige for miljøet. Visse stoffer produceres også af genanvendelige stoffer, hvilket sikrer en enkel nedbrydning, når de ikke længere skal anvendes.

Gardiner bidrager også til at spare energi i boligen. I løbet af vintermånederne slipper varmen fra hjemmet ud gennem vinduerne, mens den om sommeren strømmer ind gennem de samme vinduer. Med isolerende gardiner, der lader varmen blive inde om vinteren, men holder den ude om sommeren, kan du reducere energiforbruget og opnå besparelser på både opvarmning og afkøling af boligen.

 

3. Bland stofgardiner med rullegardiner, foldegardiner eller plisségardiner for et personligt look

En smuk og trendy løsning, som du ser på billedet fra Luraflex, er, at du under dine stofgardiner vælger et matchende rullegardin, foldegardin eller plisségardin fra en af Moogio’s mange kollektioner. På den måde kombinerer du helt optimalt det dekorative med det funktionelle. Er du ude efter god akustik i rummet, findes der gardiner, som hjælper dig med det, og der findes også varianter, der hjælper dig med at holde luften ren.

I mange gardintyper, der findes i dag, anvendes en ny, moderne teknologi, der indebærer, at gardinerne hjælper med til at indsamle partikler fra luften, hvilket så igen betyder, at gardinerne bidrager til et renere hjem med et bedre indeklima.

Hvad skal jeg tænke på, når jeg skal købe nye gardiner?

  1. Hvilket look vil du have i din bolig? Begynd med at tænke over, hvilket look du gerne vil opnå i boligen eller på arbejdspladsen. Hyggeligt, moderne, rart, repræsentativt? Eller det hele på en gang?
    ”Hvis du vil have et luftigt og let udtryk, bør du vælge et gardin i et tyndere stof, hvor der slippes meget lys igennem. Hvis du ønsker mindre lysindfald og en mere rustik følelse, så anbefales kraftigere stoffer.” Carola, Moogio i Halmstad Hvis du vil have inspiration, kan du klikke her for at se vores forskellige gardiner.
  2. Hvilken funktion skal gardinerne have? Et gardin kan både byde på solbeskyttelse og lyddæmpning. Gardiner kan også spare energi både om sommeren og i vintersæsonen. Den type stof og gardin du vælger, påvirker de egenskaber, du får. En almindelig egenskab er selvfølgelig mørklægning. Hvad er egentlig bedst, når man vil have det så mørkt som muligt i soveværelset? Og findes der nogle tips, hvis man ikke vil have mørklæggende rullegardiner?

 

Carola på Moogio i Halmstad giver sine bedste tips til effektiv mørklægning med klassiske gardiner:

  • Loftsmonterede skinner. Det kan være svært at få det 100% mørkt med klassiske gardiner, da der ofte slippes lys ind ved gulvet eller ved gardinets overkant. Der plejer man at få det bedste resultat med loftsmonterede skinner.
  • Vælg et rigeligt mål. Når man monterer et mørklæggende (klassisk) gardin, er det smart at lade det gå lidt uden for vinduesrammen for at undgå lysindfald fra siderne.
  • Anvend dobbelte gardiner. Hvis man vil have et lyst og tyndere gardin i soveværelset, kan det betale sig at montere to gardinskinner. Placer de mørklæggende gardiner længst inde mod vinduet og de tyndere gardiner foran.
  • Vælg den rigtige stofkvalitet. Hvis man vil have klassiske gardiner med mørklæggende egenskaber, er det vigtigt at vælge en stofkvalitet, der dæmper lysindfaldet.
  • Hæng gardinerne helt tæt på væggen. Tænk på, at gardinerne skal monteres så tæt på vinduet som muligt for at opnå den bedste mørklægning.

Men… det bedste er stadig rullegardiner, hvis du vil have effektiv mørklægning.

For at få den allerbedste mørklægningseffekt er rullegardiner med sideskinner det absolut bedste valg. Rullegardinerne skal så have en tæt væv specielt til mørklægning, og skinnerne strækker dugen ud og holder den stramt ind mod vinduesrammen, hvilket minimerer mængden af lys, der slipper ind.

Persienner og almindelige rullegardiner med mørklægningsvæv (uden skinner/kassette) giver også en god mørklægning, men vælger du nogle af dem, skal du regne med, at der vil slippe lidt lys ind langs med kanterne.

Når du har valgt det look og den funktion, du vil have, bliver det nemmere at vælge gardinmodel

Uanset trend findes der en masse forskellige gardinmodeller at vælge imellem. Men hvad er egentlig forskellen på lamel, plissé eller twist? Og hvilken passer bedst i hvilket rum? Her nedenfor forklarer vi begreberne:

  • Lamelgardiner giver et elegant og afbalanceret udtryk til store vinduespartier, hvor du nemt vil kunne afskærme for indkig og stærk sol. Især i nybyggede huse er lamelgardiner blevet særligt populære. Lamellerne vinkles til den rette position og giver et stilrent og moderne look. Lamelgardiner er også en populær løsning i virksomheder, der vil eliminere indkig i fx konferencelokaler med store glaspartier. 
  • Plisségardiner og Duettegardiner ® er fleksible gardiner, som også bliver et flot indretningselement, og som passer ind i alle boligens vinduer. Plisségardinets kombination af rene, lige linjer og fine folder giver et elegant og sofistikeret look. Gardinet forhindrer indkig, og du regulerer nemt, hvor meget lys der slippes ind. Plisségardinet monteres i den øverste del af vinduet, hvilket gør det meget diskret, når det er oppe. Der findes også en variant af plisségardiner, der hedder Op og Ned-plissé , som fæstnes med ”fødder” både oppe og nede i vinduesrammen, så de senere enten kan trækkes op eller ned – eller både og – for øget fleksibilitet. En nyhed med Op og Ned-plissé er, at det nu også kan monteres direkte på vinduesruden, hvis man for eksempel har kanter i vinduesrammen, der gør det svært at skrue fødderne fast i den. 
  • Duette® er et æstetisk og funktionelt plisségardin med dobbelt plissering. Den dobbelte plissering har isolerende luftlommer, der hjælper med til at afskærme solens stråler og holde en behagelig temperatur i rummet. Takket være den dobbelte plissering passer Duette® godt til soveværelset, da den med en lystæt væv har gode mørklæggende egenskaber.
  • Twist® gardiner er et moderne rullegardin med transparente og tætte strimler, der giver mulighed for at skabe et spændende lysindfald. Ved at justere strimlerne i forskellig bredde får man uendeligt mange muligheder for at lukke gardinerne så meget eller så lidt, man ønsker. Det giver et varieret lys, som bløder stemningen op og fylder boligen med et fantastisk lys. Twist® gardiner passer ind i alle boligens rum, hvor man vil have mulighed for at skærme af for solen og mindske indkig. 
  • Klassiske gardiner skaber en hyggelig stemning og ved at vælge forskellige slags stof og mønstre, skaber du hurtigt en personlig stil. Om sommeren giver et tyndere gardin en frisk stemning, og det lader lyset komme ind på en fin måde. Et tykkere klassisk gardin hjælper med til at regulere temperaturen i rummet, da det virker isolerende om vinteren. Et klassisk gardin i tykkere stof kan også bruges som isolering foran for eksempel en hoveddør, hvis det trækker ind. Klassiske gardiner passer ekstra godt til stuer og soveværelser, hvor man ofte gerne vil skabe en ekstra varm og hyggelig stemning.   
  • Foldegardinet er et elegant gardin, der takket være de vandrette aluminiumsstænger, der er syet ind i gardinet, giver vinduet stramme, lige linjer. Foldegardinet giver en varm og hyggelig stemning, samtidig med det er fleksibelt at bruge. Foldegardiner passer for eksempel godt ind i køkkenet, hvor man vil kunne sidde og læse avisen uden at få sol i øjnene, eller hvis man har planter, der skal beskyttes mod stærk sol. Også i soveværelset er et foldegardin et godt valg, fordi det med et lystæt væv har gode mørklæggende egenskaber. 
  • Panelgardiner er smarte, hvis du vil hindre indkig. Panelerne monteres på skinner, og du kan bagefter trække længderne langs med vinduet, afhængigt af hvor meget indkig du vil fjerne. Et panelgardin er også et udmærket valg, hvis du har brug for en rumdeler, for eksempel på arbejdspladsen eller i entreen, hvor et panelgardin også kan fungere som garderobedør og skjule åbne opbevaringssteder. 
  • Rullegardiner bruges almindeligvis som mørklægning i soveværelser eller børneværelser. Hvis rullegardinet monteres med sidelister, bliver rullegardinet ekstra lystæt. Sidelister (kassetter) kan også anbefales, hvis man har vinduer, der åbnes udad, da gardinet så sidder fast og ikke flagrer i vinden. Et rullegardin er også smukt at have i husets andre rum, når man hurtigt vil kunne skærme af for solen, for eksempel for at undgå reflekser i skærme. 

Vi håber, du har fået nogle gode tips og ideer, når du skal vælge gardin. Du er selvfølgelig meget velkommen i nogle af vores butikker, hvis du vil have personlig rådgivning.

Du har også mulighed for at få besøg af vores gardinbus.