Twin Light rullegardiner Moogioline

Twin Light rullegardiner Moogioline

Er det en persienne eller er det et rullegardin. Det er egentlig et rullegardin med persiennens gode egenskaber kombineret med letheden og de gode egenskaber fra rullegardinet, genialt.

Det som gør Twin Light rullegardinet særlig unikt, er dens egenskab til at styre lyset ved hjælp af de tværgående striber og tætheder i gardinet, som kører forbi hinanden til en åben, halvt åben eller lukket position. På denne måde, kan du skabe en unik stemning i hjemmet, som afspejler humøret. Et Twin Light rullegardin, kan benyttes i all rum, hvor du ønsker at kunne styre rummets lysindfald på en særlig smuk måde.

 

Dobbelt rullegardin

Twin Light rullegardin er et yderst elegant dobbelt rullegardin, som vil pryde ethvert hjem. Gardinet er fremstillet som et dobbelt rullegardin, hvor striberne langs gardinet smukt glider forbi hinanden, når gardinet hæves eller sænket.

Mønstertilpasning

Har du flere gardiner i samme rum kan disse mønstertilpasses, så striberne følger hinanden, også selvom der er en variation i højderne for vinduerne.

Gardiner som matcher din indretningsstil

Ønskes der en kassette fås denne i hvid, sort eller aluminium, og kan fås i rund eller firkantet, afhængigt af dit ønske. Underlisten kan fås enten så den sidder ude på gardinet og pryder rummet, eller lægges ind i gardinet så den er mere skjult.

Betjeningsmuligheder

Twin Light Rullegardin kan fås med 2 forskellige betjeningsmuligheder.

Sidetræk: Endeløs kæde, som placeres på siden af gardinet. Betjenes med en kæde i plast, som fås i enten hvid, grå eller sort. Kan også fås som metalkæde.

Motor: Gardinet styres smart og elegant ved hjælp af fjernstyring.

Et stort udvalg af flotte farver

Moogio udbyder en bred kollektion af Twin Light rullegardiner, i mange forskellige transparentheder, stoffer og mønstre, i tidens farver. Twin Light kan monteres med eller uden kassette, alt efter ønske og behov.

Tips til opmåling

For det bedste resultat anbefaler vi altid, at en af vores kyndige sælgere/montører kommer hjem til dig og tager mål og hjælper med monteringen. Hvis du vil måle selv, så kommer der her et par tips fra Moogio:

  1. Mål alle vinduer meget omhyggeligt. Mål vinduet i vandret retning både øverst, i midten og forneden. Mål også vinduet i lodret retning i venstre og højre side, samt i midten.
  2. Fuldfør opmålingen ved også at måle vinduet diagonalt. Alle mål tilsammen, viser om dit vindue er lige eller ej.
  3. Hvis vinduet ikke er lige, så overvej en montering ude på væggen, hvor gardinet kan fastgøres over selve vinduet.
  4. Hvis dit gardin ikke er rullet lige op, kan det være at vinduet er en smule skråt. Mange rullegardiner har en ekstra tung underliste. Denne kan rykkes for at kompensere for en skrå vinduesramme og derved forhindre gardinet i at rulle op på skrå.

Tænk også på dette:

  • Er dine vinduesrammer lige?
  • Hvor skal gardinerne monteres? Inde i vinduesrammen, uden på vinduesrammen, i en niche eller ude på væggen?
  • Hvilke gardiner har en lille afstand mellem tekstilet og vinduesrammen, som kan medføre et lille lysindfald?

Hvordan er pris og levering?

Alle twin light rullegardiner fra Moogioline er specialfremstillet og produceret unikt til dit vindue. Pris og leveringstid kan derfor variere afhængigt af størrelse og hvilke valg der træffes. Kontakt din nærmeste Moogio butik, så hjælper vi dig med alt du skal vide, inden dit køb af twin light rullegardin.

Kan vi hjælpe dig?

  • Book et gratis møde med os
  • Rådgivning og inspiration
  • Vi mødes digitalt, i butikken eller hjemme hos dig

    Privatperson eller virksomhed?