Markise Markilux 5010

Markise Markilux 5010

Markilux 5010 terrassemarkisen er udrustet med stærke arme som holder markisedugen perfekt udspændt. En elegant markise med en stilren afdækkende helkassette. Indbygget tagrende leder regnvand ud ved markisens sider. Markisen kan desuden udstyres med terrassevarmere i matchende stelfarve for maximal komfort for dig og dit selskab på sene sommeraftener.

Priseksempel 400x300

Fra 47.300,-

Prisgaranti

Mål

Max 700x400 cm

Udvalgt egenskab

Indbygget regnafledning

Smuk og robust markise i en elegant kassette

MX-5010 er en stor helkassette-markise, men i et lækkert slankt design. Med en maksimal bredde på 7 meter og et udfald på 4 meter, er denne model særlig robust og velegnet til at give skygge over større terrasser og altaner. Selvom MX-5010 kan dække over et stort areal, så gør denne elegante kassette ingen forstyrrelse i udtrykket af din facade. Dette skyldes den innovative og komplekse konstruktion, som Markilux har sat for deres helkassettemarkiser.

28 kvadratmeter stor markise gemt i en 15,1 cm lille kassette

Ofte kan kassetten tage forstyrrende meget plads – især ved helkassettemarkiser, hvor markisen skal være helt skjult og beskyttet ved lukket position. Mx-5010 derimod, er designet så smart, at dens kassette både med og uden shadeplus kun fylder 15,1 cm i højden.

Innovative komponenter

Kvalitet, gennem hele konstruktionen

Mx-5010 er en markise i særlig høj kvalitet, hvor der er tænkt over hver eneste komponents bidragelse til markisens helhed. Foldearmene er udstyret med dobbelte rustfri stålkæder, som sørger for en stærk struktur i armene. Hele konstruktionen inklusive arme og front er fremstillet af aluminium.

Usædvanlig styrke i et stilrent design – bionic tendon

Hvis du vil tage din Mx-5010 til et andet niveau, så kan du vælge at få armene med ”bionic tendon”. Herved udskiftes leddene i armene fra stålkæder til et ekstremt holdbart materiale lavet af højteknologiske fibre, som giver lav friktion og er lydløse. Bionic tendon er en særlig detalje, som forbedrer både holdbarhed og udseende. Vælger du din markise med bionic tendon, får du i øvrigt tyve års garanti på armene, i stedet for de standard fem år.

Støjreducerende motor

Modellen kan fås med en særlig stille motor, hvor motorens lyd er betydeligt reduceret, når markisen køres ind og ud.

Effektiv beskyttelse mod lavthængende sol og nysgerrige blikke

Ved Mx-5010 er der mulighed for at tilføje shadeplus. Shadeplus sørger for en lodret beskyttelse, imod en lavthængende sol på himlen, og integreres i frontprofilen.

 

Et bredt og eksklusivt farveudvalg

Dugene til Mx-5010 fås i flere hundrede forskellige farver og mønstre. Vælg yderligere mellem 7 standard stelfarver.
Hvis det ønskes, kan du også vælge præcis den specielle RAL-farve du ønsker til stellet.

Stabil og stærk – selv i jævn og frisk vind

En kraftig markise, der holder stand i det danske vejr. Ligesom vores andre markiser fra Markilux, er Mx-5010 funktionel i vindstyrker op til vindmodstandsklasse 2. Dette betyder, at markisen i udkørt position kan håndtere vindhastigheder på mellem 7,5 og 10,4 meter i sekundet.

Monter to, tre eller flere markiser

Nyerere huse har ofte store terrasser og vinduespartier. Herfor er der også i højere grad brug for en moderne og funktionel solafskærmning. Mx-5010 er en af de særlige markiser, hvor man kan sammenkoble flere af modellerne efter hinanden, hvis der er brug for større solafskærmning end, hvad blot én kan tilbyde.

Forøget komfort via automatisering og fjernbetjening

For yderligere komfort, kan du nemt fjernstyre markisen med fjernbetjening, app-styring eller endda stemmestyring. Du kan også tilføje en sol- og vindsensor eller rystesensor, som automatiserer markisen for at undgå skader.

Kan vi hjælpe dig?

  • Book et gratis møde med os
  • Rådgivning og inspiration
  • Vi mødes digitalt, i butikken eller hjemme hos dig

    Privatperson eller virksomhed?