Børnesikkerhed og indretning af børneværelser
Sikkerhed kommer først
Når man indretter et børneværelse, eller et værelse hvor små børn opholder sig, er det ekstra vigtigt at tænke på sikkerheden. Helt små børn er ikke en fare. Det er først, når børn begynder at vokse, og deres nysgerrighed stiger, at gardiner og persienner kan blive til en potentiel fare. Vi hos Moogio tager børns sikkerhed meget alvorligt, og for at minimere risikoen for, at børn kommer til skade, har vi og vores leverandører lavet en række tiltag vedrørende indvendig solafskærmning.
Hvordan adskiller solafskærmning på børneværelser sig fra solafskærmning i andre rum?
Den største forskel på almindeligt indvendig solafskærmning og solafskærmning, der er børnesikret, er, at en kæde eller et reb ikke må hænge lavere end 150 cm over gulvet. Derudover skal alle kæder og reb fastgøres eller vikles om en rebholder eller alternativt have en såkaldt break away-detalje, der springer under en vis belastning. Alt i henhold til den europæiske standard (EN 13120) som trådte i kraft i foråret 2014. Monteringshøjden for vores produkter skal derfor altid oplyses. I de tilfælde, hvor monteringshøjden er ukendt, er driftslængden begrænset til maksimalt 100 cm.
Flere tips til børnesikring af rullegardiner, persienner og gardiner kan findes nedenfor. Du er også altid velkommen til at kontakte din lokale Moogio butik, hvis du har spørgsmål til børns sikkerhed, og hvad du bør overveje for at indrette et værelse på en sikker måde.
Vigtige ting at overveje, når du indretter et børneværelse
Udover ovenstående punkter er det vigtigt, at du, der køber og bruger gardiner og solafskærmning, hvor børn opholder sig, er opmærksom på de mulige risici, der kan opstå på grund af løst hængende snore, bånd og kæder. Overvej derfor altid følgende, før du installerer solafskærmningsprodukter, eller hvis et barn flytter ind i et rum, hvor der er gardiner eller persienner med snore, kæder eller bånd:
Små børn kan blive kvalt af snore og kæder, der bruges til forskellige typer af solafskærmning, da de kan vikle disse om halsen. Placer derfor altid reb og kæder hængende fra dine rullegardiner eller persienner uden for små børns rækkevidde. Overvej for eksempel at placere krybben i afstand fra reb og kæder.
Bind ikke rebene sammen og sørg også for, at rebene ikke snoer sig og dermed skaber en løkke.
For at mindske risikoen for en ulykke skal du installere og bruge de medfølgende sikkerhedsanordninger i overensstemmelse med installationsvejledningen.
Vores børnesikre gardiner rullegardiner, persienner og solafskærmning
- Rullegardin med fjeder
- Motoriserede produkter
- LiteRise
- SmartCord
- Modeller med håndtag
- Modeller med grebstrip
- Reb og kædestrammer
- Break away kæde
- Børnesikker snørresamler
Kan vi hjælpe dig?
- Book et gratis møde med os
- Rådgivning og inspiration
- Vi mødes digitalt, i butikken eller hjemme hos dig