Pressemeddelelse: Vi fjernbetjener vores gardiner

Fremtidsforsker:
Vi fjernbetjener vores gardiner
– smart hjem og leg med lys

Fremtidsforsker Mette Sillesen taler om, at mange gerne vil skræddersy hverdagen derhjemme, så den bliver så let som muligt, og samtidig er der en lyst til at lege med lyset i boligen. Derfor er fjernbetjente gardiner kommet for at blive. Det oplever Moogio i form af en stor efterspørgsel efter intelligente gardiner, som kan programmeres, så de følger familiens døgnrytme og kender forskel på nat og dag.

”Det smarte hjem er styret af teknik, der gør hverdagen nemmere for os. Flere og flere vil gerne skrue op for effektiviteten derhjemme. Hvorfor stå og trække i snore, når vi kan bruge fjernbetjeningen eller en app til fx at styre vores gardiner med? Desuden passer interessen for intelligente gardiner også med vores lyst til at indrette sansehjem, hvor vi leger med lys og lysindfald,” siger fremtidsforsker Mette Sillesen.

Moogio oplever stor efterspørgsel efter intelligente gardiner, når det nye hus skal have gardiner, eller de gamle trænger til at blive skiftet.

”Det skal ikke bare være nemt, når gardinerne skal trækkes for. Familien får en lang række muligheder for at programmere og styre gardinerne, så de bidrager til et godt indeklima,” fortæller Bo Pihl, marketingchef i Moogio.

Hvis man har store vinduespartier, kan gardinerne automatisk trække for, når solen skinner, hvis der er installeret solføler. Gardinerne kan også programmeres, så de følger familiens døgnrytme. Det kan være, at det passer én, at gardinerne i soveværelset trækkes for kl. 22 om aftenen og trækkes fra igen kl. 06.30 om morgenen. På børneværelset har de automatiske gardiner den ekstra fordel, at det er en 100 pct. børnesikker løsning. Her er ingen snore og kæder, som børn kan komme til skade med.

Teknologisk ligestilling

”Der er sket en ligestillingen inden for teknologi til hjemmet. I dag efterspørger kvinderne i stigende grad teknologi, som kan gøre hverdagen lettere for familien,” siger Mette Sillesen.

”I starten var det ofte mænd, der var fascinerede af de intelligente gardiner og valgte dem til boligen. Teknologien til de motoriserede gardiner er nu kommet så langt ned i pris, at de henvender sig til alle. Det er blevet et attraktivt alternativ til selv at trække gardiner til og fra. Desuden kan der man vælge mellem alle de typer gardiner, som tidligere krævede en menneskehånd. Det er både rulle-, plissé, panel- og liftgardiner plus de gode gammeldags gardiner fra loft til gulv, som er blevet in igen,” siger Bo Pihl.

Moogio har flere forskellige, intelligente gardinløsninger, som giver forskellige muligheder. Eksempelvis kan alle gardiner i huset styres med en Powerview app fra Luxaflex.

”Det er nemt og ret tjekket med trådløs styring via en Powerview app på telefonen eller tablet. På appen kan man også styre sine gardiner, selv om man ikke er hjemme. Eksempelvis kan man rulle gardinerne for, hvis solen bager ned, og man ikke ønsker at komme hjem til et meget varmt hus. Her kan man bare åbne appen, og med et enkelt tryk er alle gardiner rullet ned,” siger Bo Pihl.

Styr hele huset

Flere og flere fjernstyrede produkter flytter ind i de danske hjem, og hvis man gerne vil sammenkoble styringen af gardinerne med styringen af andre produkter, så kan det også lade sig gøre. Det kan fx være alarmsystem, markiser, garageporte, varmesystemer og belysning, der kan styres med samme app som til gardinerne.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til marketingchef Bo Pihl fra Moogio,
Tlf.: 51 50 17 30, mail:
bo.pihl@moogio.dk

Foto: Stadig flere danskere vil gerne styre lyset i boligen med intelligente gardiner. Her er det PowerView gardiner fra Luxaflex, som styres via en app på telefonen eller tablet.