Det er dejligt at opholde sig på terrassen, men i det til tider blæsende danske sommervejr, kan det blive en kølig fornøjelse. Også selvom solen skinner fra en skyfri himmel. Samtidig kan blæsten få både service, servietter og aviser til at flyve rundt og gøre hyggen en smule besværlig.
Med en sidemarkise kan dog du forbedre omgivelserne på terrassen markant. Den kan nemlig fungere som alternativ til en klassisk læskærm til terrasse, så vinden bremses og ikke generer. Den nyskabte læ vil dermed både gøre det nemmere at opholde sig på terrassen og få de dejlige sommerdage til at føles endnu lunere.
Samtidig kan en sidemarkise skabe en smule skygge, som især familiens yngste og kæledyr kan nyde godt af, når solen står på sit højeste. Bliver den korrekt placeret, kan den yderligere skærme for lysindfaldet i eksempelvis stuen og dermed holde temperaturen lavere indendørs.